Sunderland Kommune indviede et nyt sundhedscenter i Bunny Hill i 2006, som betjener den nordlige del af kommunen, hvor sociale og sundhedsmæssige problemer er størst. Det er både private og kommune der er gået sammen om at samle aktiviterne et sted i denne del af byen. Sundhedscenteret betegnes som et eksemplarisk eksempel i England.Sunderland har en overordnet strategi om at ydelser skal være der, hvor borgeren har brug for det. Huset rummer mange forskellige personalegrupper som f.eks. læger, socialrådgivere, terapeuter, kostvejledere, sundhedsinstruktører, bibliotekarer, personale fra den kommunale forvaltning og mange flere.
Alle personalegrupper har et fællesrum, hvor de spiser sammen. Alene det har givet den gevinst, at der i langt højere grad arbejdes sammen om den enkelte borger og nye ideer udvikles.
Der er følgende ting i Bunny Hill (se skiltet herover):
- Wellnesscenter med motionsmaskiner og vejling i personlig træningsplan. De kalder det wellness i stedet for fitness, da lyder mere for alle.
- Bibliotek
- Borger service
- IT- rum, hvor der gives undervisning på bestemte tider i løbet af ugen
- Rådgivning og vejledning i forebyggelse af veluddannet personale
- Apotek
- Center for børn, her kan bl.a. lånes legetøj
- Børnehave, her kan børnene være mens de voksne motionerer eller laver noget andet
- Køkken, hvor der kan være madlavningskurser for familier
- Praktiserende læger
- Café
- Mødelokaler, der kan bookes af alle. Også lokaler i en størrelse, der kan bruges til gymnastik
I Wellness Centeret kan borgeren få udleveret en usb pen med et individuel træningsforløb. Programmet på denne pen er udarbejdet så den hele tiden tager hensyn til aktuel kondition, og justerer så der hele tider er udfordringer. Den lagrer endvidere væsentlige sundhedsoplysninger som så efterfølgende kan bruges af instruktørerne, lægerne, kostvejlederne m.v. Ved ændrede behov kan borgeren bringes videre til andre tilbud i samme bygning uden ventetid.

Se mere på hjemmesiden: http://www.sunderlandbeacon.com/
Kl. 9.30 blev vi hentet af bus og kørt ud til Moor Hause Farm, som ligger ca. 20 minutters kørsel fra Sunderland ved Easington.




